Finance manager


International handels-, produktions- og investeringskoncern

Kunne du tænke dig at tage dit næste skridt i din karriere og sætte dit præg på finans-, regnskabs- og økonomistyringen i en mindre koncern i vækst? Så har du mulighed for at blive vores Finance Manager i en nyoprettet og udfordrende stilling.


Danfond Gruppen

Danfonds hovedkontor ligger i Sønderborg, i et moderne og attraktivt kontormiljø. Vi er i alt 20 ansatte som udover Sønderborg er beskæftiget i Spanien, Frankrig, København, Frederikshavn og Hanstholm. Vi beskæftiger os primært med global varehandel, men også med produktion og investeringer. Vores mission er at fødevarer og biprodukter skal udnyttes bedst muligt og at varerne med vores hjælp kommer den bedste vej fra producent til kunde.


Jobbeskrivelse

Du vil som Finance Manager få et bredt ansvarsområde, lige fra rutineprægede opgaver i et bogholderi til den strategiske styring af økonomi og finanser. Du kommer til at arbejde tæt sammen med koncernens direktør og de øvrige nøglepersoner i organisationen. For den rigtige profil, er der tale om en stilling med betydeligt udviklingspotentiale og indflydelse.

Vi har en inspirerende arbejdsplads med gode kollegiale forhold, fokus på trivsel og hvor omgangstonen er uformel. Vi tilbyder løn efter kvalifikationer, bonusordning, pension og sundhedsforsikring.


Opgaver og ansvarsområder

  • Videreudvikle vores forretningsgange indenfor regnskab og økonomi
  • Finansiel optimering og risikostyring
  • Cash management, valuta og debitorstyring
  • Udarbejdelse af månedsrapportering og regnskaber
  • Driftsøkonomiske analyser, investeringsoplæg og nøgletal, herunder aktiv sparring herom
  • Identifikation af og forslag til finansielle og operative forbedringer og udvikling
  • Værdipapirer, investeringer og fast ejendom – sparring og styring
  • Budgetter og budgetopfølgning
  • Månedsafstemninger og -afslutning

Du får ansvaret for at tilrettelægge bogholderiet, som ved din tiltrædelse er outsourcet.


Din profil og kompetencer

Du kommer med en solid erfaring indenfor flere af ovenstående områder. Du har gode analytiske evner og en faglig stolthed. Dine opgaver bliver løst med stor grundighed og høj kvalitet. Og du trives med hands-on opgaver, gensidig fleksibilitet og respekt. Du kan se dig selv som et vigtigt element i en koncern i vækst, én der tager ejerskab af finansfunktionen både i forhold til ejer, bestyrelse og udviklingen af finans- og regnskabsafdelingen som servicefunktion for hele vores kommercielle platform.

Som person er du åben og udadvendt med et stort drive. Du er proaktiv og ser muligheder i stedet for begrænsninger. Ydermere er du en god kommunikator, er opsøgende og bidrager til vidensdeling og sparring. Det at være serviceminded er en naturlig del af din personlighed, ligesom du værdsætter og bidrager til et godt arbejdsmiljø.

  • Du er uddannet cand. merc. aud. eller HD i regnskab og har minimum nogle års erfaring fra en lignende stilling, eventuelt som revisor.
  • Du har gode IT-kompetencer, er udviklingsorienteret og kan se muligheder i systemerne. Vi anvender e-conomic og en række online services, ligesom vi er i færd med at digitalisere vores processer yderligere.
  • Du kommunikerer præcist og tydeligt på dansk - såvel skriftligt som mundtlig, samt kan kommunikere ubesværet på engelsk, både skriftligt og mundtligt.
  • Du trives i et miljø, der som handelshus agerer i omskiftelige markeder med specialiserede salgsfolk og du evner som rollemodel at være vellidt, respekteret og tillidsskabende.


Ansøgningsfrist og ansættelse

Ansøgningen sendes hurtigst muligt dog senest den 24. juni 2021 via mail til HR konsulent, Karen Løh Petersen på klp@danfond.dk.

Tiltrædelse hurtigst muligt. Samtaler afholdes løbende.

For yderligere information er du velkommen til at kontakte direktør Peter Holm, tlf.: 23 37 83 27 eller HR konsulent, Karen Løh Petersen på klp@danfond.dk.